Er du til bounty ø-hop, dykning, snorkling og kokosnødder m. sugerør? Vi vil på dette togt sejle rundt og udforske forskellige øer i det Caribiske øhav. Øer som Barbados, Saint Lucia, Martinique og Guadeloupe, grille selvfangede fisk på dækket, tænde bål på stranden og lytte til Caribiske rytmer mens vi drikker lokal rom. Vi skal selvfølgelig også dykke ned i dansk historie med besøg på de tidligere dansk vestindiske øer, hvor vi kan vandre i gaderne Dronningensgade, Kongensgade og Wimmerskaftet. Dette togt vil primært bestå af kortere dagssejlladser.