Episk! Er dette togt – ok, nok mest for os. Men vi vil elske at dele Enterprise´ hjemkomst til Danmark efter over tre års rejse på verdenshavene. Men dette er ikke bare en hjemkomst. Det er en af de destinationer som vi har glædet os til i tre år! For lige siden vi skyndte os lidt for meget igennem Skotland på vores vej ud, i 23´har vi set frem til gensynet. Vi mødes i Belfast i Irland. en virkelig spændende by med en blodig historie, men også med en livlig stemning, spændende byrundture og hyggelige pubs. Inden vi krydser det Irske hav, håber vi at besøge de vilde 6-kantede basaltsøjler på Irlands nordkyst. I Skotland skal vi udforske de smukke og imponerende småøer i Hebriderne med små hyggelige landsbyer, destillerier og de skønne hjertevarme skotter. Vi krydser Skotland vis Caladonian canal. En menneskeskabt kanal på 90 km. med 29! sluser som vi skal igennem. Hvis vi er heldige ser vi måske Nessie, når vi midt på kanalen krydser Lock Ness søen.