SY Enterprise på pause

Her kommer en Update som for de nærmeste er leveret mundligt.

Jeg er ikke helt skarp på hvor meget jeg har delt de sidste dage, men i hvert fald har I læst Henriette har været indlagt med betændelse i hjertehinden, en harmløs tilstand der går over af sig selv, og det blev jeg udskrevet for i onsdags.


Dermed var status:

– tovværk i bovpropel 1 døgn efter afgang

– Bovpropel udskiftet i Egå, lyn hurtigt

– mislyd i gear, konstateret at der skulle nye lejer til

– Noget gået galt i løftet i Egå = pludselig utæt køl efter vi kom i vandet

– tilbage til Ishøj, gear ligger klar til nye lejer i Svendborg

– Slæbt til Humlebæk værft i sidste uge, hvor Enterprise er på land og kølskade er ved at blive lavet af dygtige mennesker

– stadig håb for at turen bare blev lidt udsat


Heldigvis var lægerne grundige, og bad andre eksperter kigge på hvorfor jeg havde nogle infektionstal i blodet der ikke var som de skulle være. Status på det er derfor at jeg siden onsdag eftermiddag har fået taget en masse prøver, deriblandt en knoglemarvsbiopsi, og at vi i går fik at vide at jeg har akut leukæmi.


Alle der får en sådan besked har helt sikkert en følelse af at livet bliver vendt fuldstændigt på hovedet – det bliver mit også. Dog synes jeg at der er vildt mange andre konsekvenser i vores situation. De sidste par døgn har været hårde. Vi er kede af det, bange, håbefulde, mærket af at vores livsdrøm som vi har forberedt i 3 år, er udsat på ubestemt tid, og utrolig triste over at vi også sætter en stopper for en masse skønne menneskers eventyr. Mennesker som vi allerede har en relation til, og havde glædet os virkelig meget til at lære bedre at kende, og opleve en masse sammen med.


For nu, og et godt stykke tid fremad, forbliver Enterprise vores hjem i Ishøj i stedet for på verdenshavene, men vi håber meget at en andet eventyr venter os på den anden side🤞🏻

Vi har været overvældet af at så mange har haft lyst til at følge med I vores forberedelser, og de mange søde hilsner og kommentarer igennem et års tid.

Nu bliver der nok stille på denne og andre platforme i et stykke tid, men vi lukker ikke ned – vi håber at der bliver grund til at skrive om eventyr igen😊


Kærlige hilsner fra Johnny og Henriette på Enterprise.

Leave a Reply